• Hvorfor beskrives kulturarvsregistreringen ikke nærmere i strategien, når Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at værne om de kulturhistoriske miljøer?

• Hvordan skabes der ”liv mellem husene”?

• Hvorfor berører man ikke trafikforøgelsen – specielt ved Firskovvej som aflastningscenter – eller helt generelt i planstrategien?

Dette er nogle af de spørgsmål der, efter VoresSorgenfris mening, står ubesvarede hen, når vi har læst ”Forslag til Byudvikling i balance 2023”. Samtidig vil vi gerne pointere, at vi generelt er meget positive overfor planstrategien, og helt overordnet tilslutter os borgmester Sofia Osmanis forord; ”Kommunalbestyrelsen ønsker ikke vækst for vækstens skyld”.

Målet om 90 pct. reduktion af CO2-udledning i forhold til 1990-niveau skal nås gennem bl.a. Klimatilpasningsplan, Strategisk energiplan og Bæredygtighedsstrategi – sidstnævnte nu også udmøntet i at LTK ønsker renovering af eksisterende byggeri frem for nybyggeri samt, at eventuelt nybyggeri skal være bæredygtigt. Også målet om bæredygtigt byggeri får stor opmærksomhed i VoresSorgenfri.

 

VISION OG MÅL

Kommunalbestyrelsens visioner om en byudvikling, der fremover er i balance udgør – sammen med den nye arkitekturpolitik, en bæredygtig holdning VoresSorgenfri støtter.

 

GRØN OMSTILLING

Under overskriften GRØN OMSTILLING nævner LTK en kommende træstrategi, som vi har store forventninger til. Derudover nævnes otte indsatsområder – dog i meget generelle vendinger. Et af dem er at ”Undersøge muligheden for tekniske anlæg i områder med behov for varmelagre”. Dette punkt hæfter vi os ved og håber på en uddybning af, hvad et varmelager er. Er der tale om lokal lagring af varmt vand eller om centrale lagringspladser med stor kapacitet og derved et stort byggeri?

 

DET GRØNNE, ARKITEKTUR OG KULTURARV

Som indsatsområde under denne overskrift er nævnt, at LTK skal: ”Vurdere, om kommuneplanens rammer for udvalgte villaområder bør fastsætte en højere grundstørrelse end 700 m².”.

VoresSorgenfri er enig i, at LTK bør overveje at ændre minimum for grundstørrelsen i villaområder til at være større end de nuværende 700 m², da det nedsætter muligheden for fortætning i villaområder fordi grønne arealer er mindre klimabelastende end bebyggelse og bedre ift. fx vandafledning end på et befæstet areal.

Derudover tilkendegives det, at Kommunalbestyrelsen ønsker ”(…) at ejendomsejere foretager renovering af eksisterende byggeri frem for nedrivning og nybyggeri – særligt i kommunens villaområder.”. Her er som indsatsområde nævnt, at man skal ”Udnytte relevant ny lovgivning til at sikre bebyggelse i villaområder”.

VoresSorgenfri er klart fortaler for at eksisterende byggeri renoveres frem for at blive erstattet af nybyggeri og ser frem til nyt bygningsreglementet i 2025 med krav om dokumentation af klimapåvirkning og livscyklusvurdering.

Samtidig foreslår LTK som indsats, at man kan ”Vurdere, om kommuneplanens rammer for udvalgte villaområder skal ændres fra maks. 1½ etage til maks. 2 etager.” Dette ud fra en begrundelse om at et hus i to etager sætter et mindre klimaaftryk. Her er VoresSorgenfri enige i Bygningskultur Forening i Lyngby-Taarbæk om, at dette kan ses som en opfordring i at rive ned og bygge nyt.

Ift. energioptimering har LTK dette på dagsordenen – også ved bevaringsværdige bygninger. Man nævner som indsatsområde, at man skal ”Undersøge og tilføje yderligere mulighed for opsætning af solceller herunder fastlægge, om rammer for bevaringsværdige bygninger skal lempes med hensyn til mulighed for solceller og varmepumper.” VoresSorgenfri mener det er problematisk at lempe rammene for bevaringsværdige bygninger. Kom i stedet for med eksempler på hvordan det kan laves, uden at det skæmmer bevaringsværdige bygninger. En eventuel lempelse af rammene kan ske i takt med, at der lanceres fx nye og mindre varmepumper, mindre bekostelige solcelletagsten etc.

Et andet af de nævnte indsatsområder er overvejelser om at ”Undersøge, om kommuneplanens rammer bør præciseres i udvalgte områder for at sikre et grønt og åbent udtryk mod veje.”

VoresSorgenfri mener, at tendensen med at mange villaveje fremstår meget lidt grønne, når forhaver omlægges til parkeringspladser, eller der opsættes hegn uden begrønning, er en forkert udvikling. Derfor håber vi på, at dette kan ændres med præcisering i kommuneplanen. I nogle villakvarterer kan dette dog kræve en dispensering fra parkeringsregler, da vejene kan være for smalle til parkering af beboernes biler.

Kulturarv er flot nævnt i overskriften, men i teksten nøjes LTK med en henvisning til Arkitekturpolitikken. Læser man med her, er der en fin beskrivelse af inden for hvilke områder, man kan finde kulturarv – fx i fortidsminder, bygninger osv. Men det nærmeste vi kommer en registrering af kulturarv, er Arkitekturpolitikkens punkt ”Handlinger”, hvor man beskriver muligheden for at udpege områder i byområdet med særlig kulturhistorie og kulturhistoriske værdier. Derfor undrer

VoresSorgenfri sig over, at man – til trods for at kulturarvsregistreringen er nævnt som fokusområde i indledningen til planstrategien – endnu ikke er gået i gang med registreringen. Faktisk nævner LTK ikke kulturarv under indsatser i afsnittet og har ikke en gang fremlagt en plan for processen. Vi mener, at registreringen af kommunens kulturarv bør have topprioritet. Hvis den manglende igangsættelse af processen skyldes manglende ressourcer, bør samarbejdet med Bygningskultur Foreningen i LyngbyTaarbæk aktiveres hurtigst muligt.

 

STÆRKT HANDELSLIV

At påstå, at Kongens Lyngbys kategorisering som ”den største handelsdestination i det nordlige hovedstadsområde” bl.a. skyldes godt købmandskab og en ny letbane i 2025 er vist en omskrivning af sandheden. Efterfølgende nævnes en ændring i adfærds- og forbrugsmønstre, der rigtig nok kan tilskrives corona, trafikomlægninger mv., men kommunen har i mange år forsøgt at tiltrække flere handlende, uden at trafikplanlægning og antallet af parkeringspladser er fulgt med. Derfor sker der i spidsbelastningsperioder – som weekend, julehandel og udsalgsperioder – en ophobning af trafik på hovedgaden og i storcenterets parkeringskælder. Tilsammen med diverse vejarbejde har det medført frustrationer for bilister, der sidder fast og til tider må opgive parkering eller laver uhensigtsmæssige Uvendinger, ulovlige parkeringer mv. Derfor er det vigtigt, at der indtænkes parkeringsforhold i planlægningen især med en udvidelse af Firskovvej med store udvalgsvarebutikker og bilorienteret handel.

Letbanen kan forventes til dels at aflaste trafikken fra vest, men handlende fra nord benytter i udstrakt grad biltransport. Det kan ikke forventes at handlende, der skal benytte de planlagte store udvalgsvarebutikker ved Firskovvej, bruger den offentlig transport, når de skal transportere fx havemøbler, 20 kg sække med hundemad og lign. tunge og pladskrævende varer. Både

Klampenborgvej, Jægersborgvej og Kongevejen er allerede på nuværende tidspunkt meget belastede af trafikken i spidsbelastningsperioder, og en udbygning af Firskovvej som aflastningsområde kan kun forventes at intensivere trafikken.

Derfor efterspørger VoresSorgenfri detaljeret analyser af og planer for tilkørselsforhold til aflastningsområdet ved Firskovvej. Bygningskultur Foreningens mener at ved de almennyttige boliger, der påtænkes som en del af området, skal parkering holdes på matriklen – i kælder eller på tag, så grønne områder/træer bevares. Dette er en sympatisk holdning, som VoresSorgenfri bakker op om, men der skal samtidig forefindes parkeringsmuligheder for de handlende i området.

I planstrategien kan vi læse at ”Kommunen ønsker derudover fortsat, at bymidterne i Virum og

Sorgenfri, bydelscentret på Lyngbygårdsvej samt lokalcentrene Engelsborgvej, Christian X´s Allé, Brede Torv, Ørholm, Lundtofteparken og Eremitageparken danner rammer om et attraktivt byliv og et varieret udbud af kultur- og handelsliv.” og som indsatsområde nævnes: ”Ved revision af kommuneplanen opdateres bydelsbeskrivelse om Kongens Lyngby.”

Det er positivt at kommunen ønsker at fastholde de lokale bymidter uden for Lyngby centrum. Men at indsatsen skal ske via en opdatering af bydelsbeskrivelserne, er meget vagt formuleret. Der er intet her i planstrategien, som antyder hvordan man vil opnå det attraktive byliv med et varieret udbud af både kultur- og handelsliv. Pt. er der ikke meget kulturliv i de enkelte bydele og handelslivet er primært begrænset til store dagligvaresupermarkeder. De nævnte BID-samarbejder i Lyngby Centrum kunne inspirere til lignende samarbejdsmodeller i bydelene. Både finansieret af kommunen, eller med en model, der inddrager private aktører, hvor udviklingsprojekterne finansieres af et obligatorisk kontingent fra ejendomsejerne og erhvervslejerne evt. kombineret med frivillig arbejdskraft. Et kontingent kunne fx bidrage til vedligeholdelse af et begrænset område, borgerinddragende aktiviteter, bæredygtighedstiltag, husning af netværksgrupper og lign.

Hvis kommunen forpligtede sig til at etablere medborgerhuse i de bydelscentre, hvor muligheden foreligger, ville der hermed være mulighed for at udbygge de kulturelle aktiviteter i aftentimerne og samtidig kunne der etableres lokalafdelinger af dele af borgerservicefunktioner i dagtimerne. Som indsatsområde nævnes: ”For at støtte et attraktivt byliv undersøges muligheden for flere anvendelser fx i form af liberale erhverv i stueetagerne – særligt i lokalcentre.”

Det er positivt, hvis der kommer fokus på mulighed for mere liberalt erhverv, så tomme lejemål undgås. Flere af bydelscentrerne kunne give plads til lægehuse, tandlægeklinikker og speciallæger. Dette ville afhjælpe problemet med nemmere adgang for især ældre, efter at flere buslinjer i kommunen er omlagt og/eller begrænset.

 

STØRRE UDVIKLINGS- OG OMDANNELSESOMRÅDER

LTK skriver ”I Kongens Lyngby syd er det tanken at udvikle et mangfoldigt, trygt og bæredygtigt område med en grøn identitet. Derudover skal sammenhængskraften med resten af Kongens Lyngby styrkes.” Kommunen nævner ”Kongens Lyngby syd” uden området er nærmere defineret. Det lyder sympatisk at man ønsker at udvikle et mangfoldigt, trygt og bæredygtigt område med grøn identitet. Men dette ønsker man forhåbentligt for hele kommunen, ligesom sammenhængskraften med det øvrige Kgs. Lyngby skal styrkes. En påstand, der er meget lidt konkret og lidt for letkøbt. En konkretisering efterlyses derfor.

Ambitionen om at skabe nye byrum og god fremkommelighed ved de to nye letbanestationer er ligeledes sympatisk, men ikke konkret. Der henvises til principperne i udviklingsplanen og områdets særegne kvaliteter, uden at disse nævnes. Endnu engang bemærker VoresSorgenfri, at der ikke nævnes ønsker om trafikanalyser for området.

Bygningskultur Foreningen efterspørger en aftegning af letbanens linjeføring. Dette kan VoresSorgenfri tilslutte sig. Desuden er det relevant at kende de enkelte letbanestationers placering, ligesom oplysninger om hvorvidt det bliver muligt at krydse Klampenborgvej ad Lyngby Hovedgade, idet dette bliver afgørende for fremkommeligheden for biltrafikken.

Det fremgår, at LTK fortsat ønsker høj arkitektonisk kvalitet og fokus på det bæredygtige ved udviklingen af både bolig- og erhvervsområdet for DTU og lige nord for. Dette kan VoresSorgenfri tilslutte sig, men imødeser en nærmere beskrivelse af planlægningen for disse udviklingsområder.

Det samme gælder for Tracéet, hvor en mere detaljeret plan mangler. Det er dog vigtigt, at områdets beplantning så vidt muligt fastholdes i lighed med områdets lave byggeri. Også her håber

VoresSorgenfri på en strategi, der giver plads til ”livet mellem husene” og at sammenhængskraften med Lyngby Centrum styrkes.

Med hensyn til Lyngby Hovedgade 4 mener VoresSorgenfri, at det er vigtigt at være meget påpasselig, når udviklingsmulighederne undersøges. Den nuværende bebyggelse fra 1976 fremstår diskret og harmonisk ift. omgivelserne nær Lyngby Sø. En udvikling af området til boligformål bør ske med respekt for den nuværende bebyggelse og især området mod Lyngby Mølle og dets kulturarv. Også her er det vigtigt, at områdets beplantning fastholdes, og vi har en forventning om, at de store træer i området hører under den kommende træstrategi. Endnu engang henleder vi opmærksomheden på de trafikale forhold, da erhvervsbebyggelsen allerede nu medfører meget trafik til og fra matriklen og Lyngby Hovedgade.

 

ØVRIGE REVISIONSEMNER

Dette punkt giver ikke anledning til mange kommentarer – kun en gentagelse af tidligere forundring over at man gør meget ud af at beskrive parkeringsstrategien uden at nævne et ord om tilkørselsforhold. Det nærmeste planstrategien kommer emnet er under GRØN OMSTILING, hvor der nævnes ”grønne transportvaner for ansatte” og i OMDANNELSESOMRÅDER, hvor emnet perifert nævnes. End ikke under beskrivelsen af, at kommunen ønsker at bevare bydelscentrene, indtænkes muligheden for at begrænse CO2-udledningen, når borgerne får mulighed for lokal handel – enten til fods eller på cykel.