Hvem/hvad er Vores Sorgenfri?
VoresSorgenfri er en forening af engagerede borgere, der bidrager til at udvikle Sorgenfri på en bæredygtig måde.
Vi
- bringer medlemmernes ønsker frem til politikerne
- bidrager med fakta og ideer til den politiske proces
- laver høringssvar
- deltager aktivt i den lokale debat
Bestyrelsen består af Susanne Bisgaard og Annemarie Brinch, der deler formandsposten. Gunver Rosendahl er kasserer. Derudover består bestyrelsen af Jan Fritzbøger, Preben Mac og Erik D. Præstegaard.
Erik D. Præstegaard præsenterede et historisk perspektiv på VoresSorgenfri og kontakten til kommunen
I kontakten med kommunen har det de sidste 10 år været vigtigt for os at kvalificere vores viden, så vi ikke bare bidrog med foreningssnak. Det gælder også med hensyn til opbakning i lokalsamfundet, hvor det lykkedes at få beboerforeninger og grundejerforeninger med i samarbejdet. Det førte til meget stor lydhørhed i kommunen.
Vi arbejdede for at finde en samarbejdspartner, det blev i 2016 Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk. Sammen med BkF udgav vi ”Hvad gør Sorgenfri til noget særligt?” i november 2017. Vi afleverede den til kommunalbestyrelsen og borgmesteren, som var meget glad for publikationen. Hun håbede, at andre bydele ville gøre noget lignende, så forvaltning og politikere fik et klarere billede af hvad borgerne ønsker sig.
På baggrund af ”Hvad gør Sorgenfri til noget særligt ” fik specielt Sorgenfri Torv faglige støtteerklæringer fra to væsentlige spillere nemlig DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER, AKADEMIRÅDET og LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR. Akademirådet skrev, at Nordtorvet er bydelens centrum, identitet og egenart.
Med bogudgivelsen ”Sorgenfrivang – et kulturmiljø” i nov. 2019 kvalitetssikrede vi yderligere vores argumenter og baggrunden for vores arbejde.
Vi arbejdede for at finde en samarbejdspartner, det blev i 2016 Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk. Sammen med BkF udgav vi ”Hvad gør Sorgenfri til noget særligt?” i november 2017. Vi afleverede den til kommunalbestyrelsen og borgmesteren, som var meget glad for publikationen. Hun håbede, at andre bydele ville gøre noget lignende, så forvaltning og politikere fik et klarere billede af hvad borgerne ønsker sig.
På baggrund af ”Hvad gør Sorgenfri til noget særligt ” fik specielt Sorgenfri Torv faglige støtteerklæringer fra to væsentlige spillere nemlig DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER, AKADEMIRÅDET og LANDSFORENINGEN FOR BYGNINGS- OG LANDSKABSKULTUR. Akademirådet skrev, at Nordtorvet er bydelens centrum, identitet og egenart.
Med bogudgivelsen ”Sorgenfrivang – et kulturmiljø” i nov. 2019 kvalitetssikrede vi yderligere vores argumenter og baggrunden for vores arbejde.
Sorgenfri Torv fra LAB-salg til i dag
- Lyngby Almennyttige Boligselskab sælger Sorgenfri Torv i 1991.
- K/S Sorgenfri Torv køber torvet 1998 af SUMA.
- ICP, et analyseinstitut indenfor detailhandel, anbefaler udvidelse af Sydtorvet med 4 butikker. Kommunen meddeler tilladelse 2005.
- K/S indgår udviklingsaftale med Schaumann Development A/S 2007.
- Finanskrise sætter aftalen i bero.
- 2011 Udviklingsforslag øger fra 7.- 27.000 m2, hvilket fører til vilde protester.
- 2013 På infomødet på Hummeltofteskolen fremsættes et reduceret forslag.
- 2014 Helhedsplanen introduceres i kulturhuset, hvilket får os til at grundlægge VoresSorgenfri.
- 2016, Sorgenfri Torv K/S ønsker at købe kommunens P-areal, men der kan ikke opnås enighed om prisen.
- 2016 K/S fremlægger 3 forslag for bebyggelse på Sorgenfri Torv for Byplanudvalget. Et af forslagene, ”Plan B” var baseret på det gældende plangrundlag. Ejerne ville renovere nordtorvet og bygge på sydtorvet, men der sker ingenting.
- 2019 beslutter Kommunalbestyrelsen at starte en dialogproces for ny helhedsplan for bymidten, hvilket finder sted hen over sommeren i 2019. Det har været vores mål fra grundlæggelsen af foreningen, at borgerne blev spurgt, inden man besluttede sig for nye byggerier. Der blev gjort en stor indsats fra kommunens side, hvor der var en ekstern konsulent med, som gjorde en meget betydningsfuld indsats.
Vores ståsteder
- Sorgenfri Torv er en del af et kulturmiljø, der udgør en væsentlig kulturarv
- Gældende plangrundlag skal fastholdes
- Sorgenfri Torv skal i videst muligt omfang bevares
- Hummeltofteparken skabte ubalance i vores bydel.
Status
Kommunen har satset på byudvikling i balance, og forvaltningen er blevet styrket på området senest med en ny direktør.
Kommunalbestyrelsen fastholder det gældende plangrundlag, med bebyggelsesprocenter på Nordtorv
B % = 65 %, Sydtorv = 63 %. Sorgenfri Torv K/S ønsker sig højere bebyggelsesprocenter, men Kommunalbestyrelsen afslog anmodningen og fastholdt bebyggelsesprocenterne.
Der er endvidere lavet en klimaallianceplan, som indbefatter alle landets kommuner. I netværket udveksles erfaringer og udvikles nye metoder. Det er et stærkt initiativ, der er meget store forventninger til.
Kommunalbestyrelsen fastholder det gældende plangrundlag, med bebyggelsesprocenter på Nordtorv
B % = 65 %, Sydtorv = 63 %. Sorgenfri Torv K/S ønsker sig højere bebyggelsesprocenter, men Kommunalbestyrelsen afslog anmodningen og fastholdt bebyggelsesprocenterne.
Der er endvidere lavet en klimaallianceplan, som indbefatter alle landets kommuner. I netværket udveksles erfaringer og udvikles nye metoder. Det er et stærkt initiativ, der er meget store forventninger til.
Sorgenfri bymidte status
Vi har i vores 10-årige levetid ikke før stået så stærkt, som vi gør nu. Vores synspunkter er blevet styrket, og vores muligheder er forbedrede. Så snart strategiplanen, BYUDVIKLING I BALANCE, er vedtaget, og der dermed er sikret et arbejdsgrundlag, kan vi fortsætte vores indsats.
Sorgenfri Torv K/S’ økonomi og butikkerne
Desværre er antallet af butikker på torvet blevet mindre i det forløbne år. Mange har påstået, at torvets eksistens er truet, da en meget stor del af handlen flyttes til internethandel. Vi har holdt flere møder med vores medlem Christian Melgaard, der gennem sit arbejde har stor erfaring med udlejning af butikslejemål. Han har kun positive tanker om butikkernes muligheder.
Søren Ruskjær gennemgik regnskaberne for Sorgenfri Torv K/S, som udviser overskud.
Sorgenfri Torv K/S’ økonomi og butikkerne
Desværre er antallet af butikker på torvet blevet mindre i det forløbne år. Mange har påstået, at torvets eksistens er truet, da en meget stor del af handlen flyttes til internethandel. Vi har holdt flere møder med vores medlem Christian Melgaard, der gennem sit arbejde har stor erfaring med udlejning af butikslejemål. Han har kun positive tanker om butikkernes muligheder.
Søren Ruskjær gennemgik regnskaberne for Sorgenfri Torv K/S, som udviser overskud.
Greens Boghandel
En uafhængig projektgruppe med Ole Danielsen som frontfigur blev oprettet med det formål at redde Greens Boghandel. Erik D. Præstegaard og Susanne Bisgaard deltog i projektgruppen. Efter generalforsamlingens afholdelse blev boghandlens fremtid sikret af Michael Bjørn Nellemanns fra Thiemers Magasin og Thiemers Kaffebar.
Lyngby-Taarbæks Bæredygtighedsudvalg
Preben Mac er en del af udvalget og bidrager derfor til opgaveudvalgets arbejde:
”Udvalget skal samarbejde om projekter og en proces der er med til at sørge for, at Bæredygtighedsstrategien inddrages i flere aspekter i samarbejdet mellem kommune og borgere, kommune og erhverv samt erhverv og borgere”
Med udgangspunkt i Bæredygtighedsstrategien er der fokus på
”Udvalget skal samarbejde om projekter og en proces der er med til at sørge for, at Bæredygtighedsstrategien inddrages i flere aspekter i samarbejdet mellem kommune og borgere, kommune og erhverv samt erhverv og borgere”
Med udgangspunkt i Bæredygtighedsstrategien er der fokus på
· Ansvarligt forbrug | · Bygninger | · Trafik |
· Biodiversitet | · Data | · Vand |
· Borgerinvolvering | · Energi | · Samarbejde |
BiS – Borgergrupper i Samarbejde
Samarbejdet i BiS-regi er fortsat, dvs. med beboer- og ejerforeninger, grundejerforeninger, og interesseorganisationer. VoresSorgenfri har udarbejdet høringssvar vedrørende arkitekturpolitikken og svar på forhøring om Kongevejen 93 også kendt som Trekantsgrunden. Begge blev delt med BiS-gruppen, ligesom der er lagt op til udvidet samarbejde.
Vildere Lyngby-Taarbæk
Der var offentlig høring på Lyngby-Taarbæk Kommunes ”Vildere Lyngby-Taarbæk 2030”. Der var som forventet et stort fokus på biodiversitet, hvilket VoresSorgenfri bakker op om.
Gennem de seneste år har vi samarbejdet med interessenter om de fem B’er, der med ”biodiversitet” nu er blevet til 6:
Gennem de seneste år har vi samarbejdet med interessenter om de fem B’er, der med ”biodiversitet” nu er blevet til 6:
· Byudvikling
· Borgerinddragelse |
· Bæredygtighed
· Bygningskultur |
· Borgerengagement
· Biodiversitet |
Det behøver ikke at være kedeligt!
VoresSorgenfri havde inviteret Hanne Hvidt fra foreningen Virum og Lyngby Grønne Nabofællesskaber. https://www.facebook.com/groups/2274790129350679/ til at indlede generalforsamlingen med et oplæg om arbejdet med at gøre vores område mere bæredygtigt.
Grønne Nabofællesskaber er lokale netværk over hele Danmark, der arbejder for at gøre vores lokalsamfund grønnere.
Som optakt til generalforsamlingen inviterede vi Hanne Hvidt til at fortælle om Grønne Nabofællesskabers spændende arbejde med at bidrage til bæredygtig omstilling af vores samfund.
Som optakt til generalforsamlingen inviterede vi Hanne Hvidt til at fortælle om Grønne Nabofællesskabers spændende arbejde med at bidrage til bæredygtig omstilling af vores samfund.
Hanne Hvidt vil inspirere til, hvordan vi helt lavpraktisk kan indrette vores uderum på en mere bæredygtig måde, så vi året rundt gør en forskel for biodiversiteten i de grønne områder – efter devisen mere vild natur der hvor du bor – så kommer livet til at blomstre.
Hanne Hvidt fortalte om De Grønne Nabofællesskabers arrangementer, fx holdes en gang om måneden middage i VillaVi på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet. Alle er velkomne til at spise med og høre oplæg, fx har LTK’s klimakoordinator holdt oplæg. Der arrangeres byttemarkeder i
VillaVi og der er indgået et samarbejde med Røde Kors på Kongevejen.
En af de store meget synlige projekter, som de grønne nabofællesskaber står bag, er træplantningen på Virum Gymnasium, hvor der blev plantet 600 træer, nemlig tre hjemmehørende træer på én kvadratmeter. Der blev plantet 24 forskellige arter. De kan ses i indhegningen på Virum Gymnasium bag idrætshallen.
En af de store meget synlige projekter, som de grønne nabofællesskaber står bag, er træplantningen på Virum Gymnasium, hvor der blev plantet 600 træer, nemlig tre hjemmehørende træer på én kvadratmeter. Der blev plantet 24 forskellige arter. De kan ses i indhegningen på Virum Gymnasium bag idrætshallen.