VALGMØDE I VIRUMHALLERNE DEN 29. OKTOBER

Borgergrupper i Samarbejde arrangerer valgmøde den 29. oktober k. 19-21.30 i Virumhallerne.

Vi opfordrer jer hermed til at lade jeres meninger komme til orde. Del gerne invitationen med jeres naboer – den bedste forudsætning for at blive hørt af politikerne er at vise engagement.

På valgmødet deltager alle de opstillede partier i panelet, og redaktøren for Det Grønne Område, Jesper Bjørn Larsen, er ordstyrer. Mødet er arrangeret af BiS (Borgergrupper i Samarbejde)*.

Oplæg til politikerne fokuserer på disse emner (se hele oplægget nederst på siden)

1. Byudvikling og borgerinddragelse i lokalområderne
2. Vores natur, bæredygtigt byggeri og boligpolitik
3. Transport og parkering – trafikhandlingsplan

 

*) BiS – Borgergrupper i Samarbejde består af
Boligselskabernes Samarbejdsudvalg (repræsenterer ca. 6000 familie-, ældre- og ungdomsboliger, med ca. 10.000 beboere)
Bygningskultur Foreningen i Lyngby Taarbæk
Virum Grundejerforening
Furesøkvarterets Grundejerforening
Kollelev Grundejerforening
Åbrinkens Grundejerforening
Grundejerforeningen I.H. Mundts Vej syd
Lundtofte Borgerforening
Borgerforeningen Vores Sorgenfri
Danmarks Naturfredningsforening – Lyngby

 

OPLÆG TIL POLITIKERE

Bæredygtig byudvikling i Lyngby-Taarbæk

Den 29. oktober 2025 kl. 19-21.30 afholdes der valgmøde i Virum Hallerne som optakt til kommunevalget d. 18. november. På valgmødet vil samtlige politiske partier, der stiller op til kommunevalget, være repræsenteret. Valgmødets dirigent er redaktør for avisen Det Grønne Område, Jesper Bjørn Larsen. Valgmødet er arrangeret af BiS (Borgergrupper i Samarbejde).

Valgmødets temaer:

1. Byudvikling og borgerinddragelse i lokalområderne
2. Vores natur, bæredygtigt byggeri og boligpolitik
3. Transport og parkering – trafikhandlingsplan

1. Byudvikling og borgerinddragelse i lokalområderne

Kommunen er kendetegnet ved et markant bycentrum med et stærkt handelsliv og en række lokalområder med egne karakteristika, dvs. et bredt spektrum af detailbutikker, kulturaktiviteter samt offentlige og private serviceydelser mv.
Kommunen består af en række lokalområder, der alle har deres særkende eller kulturmiljø. Disse kulturmiljøer omfatter bydelens identitet og særlige værdier – historiske, landskabelige, arkitektoniske og ikke mindst borgernes opfattelse af bydelens egenart og værdier.
De seneste år har mange borgere fokuseret på de 5 B’er: Byudvikling, Bygningskultur, Borgerinddragelse, Borgerengagement, Bæredygtighed. Borgernes engagement ses konkret i publikationerne ”Hvad gør Sorgenfri til noget særligt?” (2017) og ”Sorgenfrivang – et kulturmiljø”, (2019), ”Furesøkvarteret gennem 100 år” fra 2022, en bog om ”Lundtoftes landskabs- og bygningskulturværdier” udkommer januar 2026, og Hjortekær Grundejerforening har netop udgivet bogen ”Historier Mennesker Steder Hjortekær i 100 år ”.
Lyngby-Taarbæk kommune har i stigende omfang eksperimenteret med borgerinddragelse, eksempelvis i dialogproces omkring udviklingen af Sorgenfri Torv (2019) og den omfattende borgerinddragelse i udviklingen af Kgs. Lyngby Centrum (2023-24). Derudover, har der været dialog mellem kommunen og lokale foreninger/borgergrupper i forbindelse med byudvikling i flere af kommunens kvarterer, ofte grundet henvendelser fra borgergrupperne. Det er BiS vurdering, at udviklingen nu er dér, at det er behov for mere struktureret og vedvarende borgerinddragelse i omfattende byudviklingsprojekter. Dette er f.eks. væsentligt i byudvikling i områder af værdi som kulturmiljøer, så som Sorgenfri Torv og Lundtofte Landsby.
Kommunen har senest i årene 2022-2025 haft et Bæredygtighedsudvalg med deltagelse af primært erhvervslivet og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Udvalget afsluttede sit arbejde med anbefaling af, at en lang række bæredygtighedsinitiativer implementeres i de kommende år. I den sammenhæng vil det også være oplagt med en styrket borgerinddragelse i det fremtidige bæredygtighedsarbejde.

2. Vores natur, bæredygtigt byggeri og boligpolitik

LTK er en af landets grønneste kommuner, hvilket for rigtig mange borgere har stor betydning. Positionen indebærer pligt til at pleje og sikre en bæredygtig udvikling af det grønne.
Områdets værdier er imidlertid truet, især er søer og vandløb forurenet i en grad, der kræver rensning. Retableringen af Fæstningskanalen som vandreservoir måtte eksempelvis opgives. Mange fredede områder får ikke den pleje, som plejeplanerne beskriver.
Boligmassen i Kongens Lyngby afspejler den historiske udvikling. Vi har få rigmandsvillaer fra den tid, hvor rige københavnere byggede landsteder. De står i dag som kulturelle samlingspunkter, fx Sofienholm, Marienborg og Frieboeshvile. Kommunen har mange privatejede villaer, rækkehuse og et ret stort antal almene boliger. De almene boliger spænder fra række- og punkthuse i en til tre etager, til etagebyggeri på op til 14 etager, som indeholder en blanding af ungdoms-, familie- og ældreboliger. I de senere år er der bygget en del private udlejningsejendomme, og planerne for de nyudlagte områder stiler mod privat udlejning eller salg.

Udviklingen mod en velhaverby og dermed bort fra botilbud til lav- og mellemindkomst grupper betyder, at mange borgere i kommunen ønsker at beholde det varierede boligtilbud, som også omfatter almene familieboliger. Yderligere er det et påtrængende ønske, at sikre flere botilbud til ældre i form af plejehjem, beskyttede boliger og seniorbofælleskaber til alle samfundsgrupper. Der er behov for en kommunal boligpolitik.

Kommunen er på det nærmeste fuldt udbygget. Hvis der rives ned og bygges nyt, skal det nye udformes efter områdets eksisterende karakter og helhed – det giver balance.
Byggeriets udformning skal ske under hensyntagen til den vedtagne Arkitekturpolitik. I den forbindelse, bør det diskuteres, hvilke tiltag kommunen kan lave for at tilskynde private borgerne til at vælge mere bæredygtige løsninger. Det er et stadigt voksende problem, at små og gamle villaer i parcelhuskvartererne opkøbes med henblik på nedrivning og opførelse af nye huse – oftest typehuse. I forbindelse med byggeri af de nye huse ryddes haverne totalt for beplantning, og store markante træer fældes. En anden hastigt tiltagende tendens er, at forhaverne i parcelhus- og rækkehusområderne omlægges, sådan at de grønne haveprægede forhaver erstattes af ren flisebelægning uden beplantning. Konsekvensen er, at lokal afledning af regnvand forhindres, og regnvandet flyder direkte til kloakken. En anden konsekvens er, at kvarterernes ellers grønne havepræg forsvinder og erstattes af et ’stenet’ cementgråt billede. Hvordan kan Lyngby-Taarbæk kommune påvirke eller begrænse denne udvikling i en bæredygtig retning, hvor husene søges renoveret/ombygget snarere end totalsaneret, samt opmuntre haveejere til at beskytte boligområdets grønne præg?

3. Transport og parkering – trafikhandlingsplan

Trafikbelastningen på en række af kommunens veje øges voldsomt i disse år. Flere og flere familier får to biler. Især i morgen- og aftenmyldretiden opstår der kødannelser, nogle steder med så lange køer, at trafiksikkerheden bringes i fare. Trods forbedringer i den kollektive trafik tyder alt på, at også biltrafikken øges yderligere i de kommende år.

Parkeringsforholdene er også blevet stærkt forringede. På en række veje ved skoler og uddannelsesinstitutioner medfører kantstensparkering en uoverskuelig trafikafvikling. Mulighederne for pendlerparkering ved kommunens S-togs stationer er helt utilstrækkelige, hvilket gør den offentlige transport mindre tilgængelig og attraktiv. Også cykelparkeringen ved stationerne og områder i det centrale Lyngby bør forbedres, f.eks. med muligheder for parkering af (el)ladcykler, der i stigende omfang bruges til børnetransport og indkøb.

Trafik- og parkeringsforhold bliver som regel undersøgt i de sene faser af byudviklingsprojekter, dvs. efter at man har besluttet hvor og hvor meget der skal bygges. I stedet for kunne man bruge omvendt tilgang, hvor man begynder med at analysere, hvor stor ekstra trafik- og parkering et område kan bære.

Der er behov for grundige analyser af den forventelige udvikling i såvel cykel- som biltrafikken og for udviklingen i parkeringsbehovet, som grundlag for udarbejdelsen af en trafikhandlingsplan for kommunen.