• Lyngby Almennyttige Boligselskab sælger Sorgenfri Torv i 1991.
• K/S Sorgenfri Torv køber torvet 1998 af SUMA.
• ICP, et analyseinstitut indenfor detailhandel, anbefaler udvidelse af Sydtorvet med 4 butikker. Kommunen meddeler tilladelse 2005.
• K/S indgår udviklingsaftale med Schaumann Development A/S 2007.
• Finanskrise sætter aftalen i bero.
• 2011 Udviklingsforslag øger fra 7.- 27.000 m2, hvilket fører til vilde protester.
• 2013 På infomødet på Hummeltofteskolen fremsættes et reduceret forslag.
• 2014 Helhedsplanen introduceres i kulturhuset, hvilket får os til at grundlægge VoresSorgenfri.
• 2016, Sorgenfri Torv K/S ønsker at købe kommunens P-areal, men der kan ikke opnås enighed om prisen.
• 2016 K/S fremlægger 3 forslag for bebyggelse på Sorgenfri Torv for Byplanudvalget. Et af forslagene, ”Plan B” var baseret på det gældende plangrundlag. Ejerne ville renovere nordtorvet og bygge på sydtorvet, men der sker ingenting.
• 2019 beslutter Kommunalbestyrelsen at starte en dialogproces for ny helhedsplan for bymidten, hvilket finder sted hen over sommeren i 2019. Det har været vores mål fra grundlæggelsen af foreningen, at borgerne blev spurgt, inden man besluttede sig for nye byggerier. Der blev gjort en stor indsats fra kommunens side, hvor der var en ekstern konsulent med, som gjorde en meget betydningsfuld indsats.

• Sorgenfri Torv er en del af et kulturmiljø, der udgør en væsentlig kulturarv
• Gældende plangrundlag skal fastholdes
• Sorgenfri Torv skal i videst muligt omfang bevares
• Hummeltofteparken skabte ubalance i vores bydel.

BiS – Borgergrupper i Samarbejde

Vildere Lyngby-Taarbæk

BYUDVIKLING I BALANCE 2023 – høringssvar fra VoresSorgenfri

• Hvorfor beskrives kulturarvsregistreringen ikke nærmere i strategien, når Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at værne om de kulturhistoriske miljøer?

• Hvordan skabes der ”liv mellem husene”?

• Hvorfor berører man ikke trafikforøgelsen – specielt ved Firskovvej som aflastningscenter – eller helt generelt i planstrategien?

Dette er nogle af de spørgsmål der, efter VoresSorgenfris mening, står ubesvarede hen, når vi har læst ”Forslag til Byudvikling i balance 2023”. Samtidig vil vi gerne pointere, at vi generelt er meget positive overfor planstrategien, og helt overordnet tilslutter os borgmester Sofia Osmanis forord; ”Kommunalbestyrelsen ønsker ikke vækst for vækstens skyld”.

Målet om 90 pct. reduktion af CO2-udledning i forhold til 1990-niveau skal nås gennem bl.a. Klimatilpasningsplan, Strategisk energiplan og Bæredygtighedsstrategi – sidstnævnte nu også udmøntet i at LTK ønsker renovering af eksisterende byggeri frem for nybyggeri samt, at eventuelt nybyggeri skal være bæredygtigt. Også målet om bæredygtigt byggeri får stor opmærksomhed i VoresSorgenfri.

VISION OG MÅL

Kommunalbestyrelsens visioner om en byudvikling, der fremover er i balance udgør – sammen med den nye arkitekturpolitik, en bæredygtig holdning VoresSorgenfri støtter.

GRØN OMSTILLING

Under overskriften GRØN OMSTILLING nævner LTK en kommende træstrategi, som vi har store forventninger til. Derudover nævnes otte indsatsområder – dog i meget generelle vendinger. Et af dem er at ”Undersøge muligheden for tekniske anlæg i områder med behov for varmelagre”. Dette punkt hæfter vi os ved og håber på en uddybning af, hvad et varmelager er. Er der tale om lokal lagring af varmt vand eller om centrale lagringspladser med stor kapacitet og derved et stort byggeri?

DET GRØNNE, ARKITEKTUR OG KULTURARV

Som indsatsområde under denne overskrift er nævnt, at LTK skal: ”Vurdere, om kommuneplanens rammer for udvalgte villaområder bør fastsætte en højere grundstørrelse end 700 m².”.

VoresSorgenfri er enig i, at LTK bør overveje at ændre minimum for grundstørrelsen i villaområder til at være større end de nuværende 700 m², da det nedsætter muligheden for fortætning i villaområder fordi grønne arealer er mindre klimabelastende end bebyggelse og bedre ift. fx vandafledning end på et befæstet areal.

Derudover tilkendegives det, at Kommunalbestyrelsen ønsker ”(…) at ejendomsejere foretager renovering af eksisterende byggeri frem for nedrivning og nybyggeri – særligt i kommunens villaområder.”. Her er som indsatsområde nævnt, at man skal ”Udnytte relevant ny lovgivning til at sikre bebyggelse i villaområder”.

VoresSorgenfri er klart fortaler for at eksisterende byggeri renoveres frem for at blive erstattet af nybyggeri og ser frem til nyt bygningsreglementet i 2025 med krav om dokumentation af klimapåvirkning og livscyklusvurdering.  

Samtidig foreslår LTK som indsats, at man kan ”Vurdere, om kommuneplanens rammer for udvalgte villaområder skal ændres fra maks. 1½ etage til maks. 2 etager.” Dette ud fra en begrundelse om at et hus i to etager sætter et mindre klimaaftryk. Her er VoresSorgenfri enige i Bygningskultur Forening i Lyngby-Taarbæk om, at dette kan ses som en opfordring i at rive ned og bygge nyt.

Ift. energioptimering har LTK dette på dagsordenen – også ved bevaringsværdige bygninger. Man nævner som indsatsområde, at man skal ”Undersøge og tilføje yderligere mulighed for opsætning af solceller herunder fastlægge, om rammer for bevaringsværdige bygninger skal lempes med hensyn til mulighed for solceller og varmepumper.” VoresSorgenfri mener det er problematisk at lempe rammene for bevaringsværdige bygninger. Kom i stedet for med eksempler på hvordan det kan laves, uden at det skæmmer bevaringsværdige bygninger. En eventuel lempelse af rammene kan ske i takt med, at der lanceres fx nye og mindre varmepumper, mindre bekostelige solcelletagsten etc.

Et andet af de nævnte indsatsområder er overvejelser om at ”Undersøge, om kommuneplanens rammer bør præciseres i udvalgte områder for at sikre et grønt og åbent udtryk mod veje.”

VoresSorgenfri mener, at tendensen med at mange villaveje fremstår meget lidt grønne, når forhaver omlægges til parkeringspladser, eller der opsættes hegn uden begrønning, er en forkert udvikling. Derfor håber vi på, at dette kan ændres med præcisering i kommuneplanen. I nogle villakvarterer kan dette dog kræve en dispensering fra parkeringsregler, da vejene kan være for smalle til parkering af beboernes biler.

Kulturarv er flot nævnt i overskriften, men i teksten nøjes LTK med en henvisning til Arkitekturpolitikken. Læser man med her, er der en fin beskrivelse af inden for hvilke områder, man kan finde kulturarv – fx i fortidsminder, bygninger osv. Men det nærmeste vi kommer en registrering af kulturarv, er Arkitekturpolitikkens punkt ”Handlinger”, hvor man beskriver muligheden for at udpege områder i byområdet med særlig kulturhistorie og kulturhistoriske værdier. Derfor undrer

VoresSorgenfri sig over, at man – til trods for at kulturarvsregistreringen er nævnt som fokusområde i indledningen til planstrategien – endnu ikke er gået i gang med registreringen. Faktisk nævner LTK ikke kulturarv under indsatser i afsnittet og har ikke en gang fremlagt en plan for processen. Vi mener, at registreringen af kommunens kulturarv bør have topprioritet. Hvis den manglende igangsættelse af processen skyldes manglende ressourcer, bør samarbejdet med Bygningskultur Foreningen i LyngbyTaarbæk aktiveres hurtigst muligt.

STÆRKT HANDELSLIV

At påstå, at Kongens Lyngbys kategorisering som ”den største handelsdestination i det nordlige hovedstadsområde” bl.a. skyldes godt købmandskab og en ny letbane i 2025 er vist en omskrivning af sandheden. Efterfølgende nævnes en ændring i adfærds- og forbrugsmønstre, der rigtig nok kan tilskrives corona, trafikomlægninger mv., men kommunen har i mange år forsøgt at tiltrække flere handlende, uden at trafikplanlægning og antallet af parkeringspladser er fulgt med. Derfor sker der i spidsbelastningsperioder – som weekend, julehandel og udsalgsperioder – en ophobning af trafik på hovedgaden og i storcenterets parkeringskælder. Tilsammen med diverse vejarbejde har det medført frustrationer for bilister, der sidder fast og til tider må opgive parkering eller laver uhensigtsmæssige Uvendinger, ulovlige parkeringer mv. Derfor er det vigtigt, at der indtænkes parkeringsforhold i planlægningen især med en udvidelse af Firskovvej med store udvalgsvarebutikker og bilorienteret handel.  

Letbanen kan forventes til dels at aflaste trafikken fra vest, men handlende fra nord benytter i udstrakt grad biltransport. Det kan ikke forventes at handlende, der skal benytte de planlagte store udvalgsvarebutikker ved Firskovvej, bruger den offentlig transport, når de skal transportere fx havemøbler, 20 kg sække med hundemad og lign. tunge og pladskrævende varer. Både

Klampenborgvej, Jægersborgvej og Kongevejen er allerede på nuværende tidspunkt meget belastede af trafikken i spidsbelastningsperioder, og en udbygning af Firskovvej som aflastningsområde kan kun forventes at intensivere trafikken.

Derfor efterspørger VoresSorgenfri detaljeret analyser af og planer for tilkørselsforhold til aflastningsområdet ved Firskovvej. Bygningskultur Foreningens mener at ved de almennyttige boliger, der påtænkes som en del af området, skal parkering holdes på matriklen – i kælder eller på tag, så grønne områder/træer bevares. Dette er en sympatisk holdning, som VoresSorgenfri bakker op om, men der skal samtidig forefindes parkeringsmuligheder for de handlende i området.

I planstrategien kan vi læse at ”Kommunen ønsker derudover fortsat, at bymidterne i Virum og

Sorgenfri, bydelscentret på Lyngbygårdsvej samt lokalcentrene Engelsborgvej, Christian X´s Allé, Brede Torv, Ørholm, Lundtofteparken og Eremitageparken danner rammer om et attraktivt byliv og et varieret udbud af kultur- og handelsliv.” og som indsatsområde nævnes: ”Ved revision af kommuneplanen opdateres bydelsbeskrivelse om Kongens Lyngby.”

Det er positivt at kommunen ønsker at fastholde de lokale bymidter uden for Lyngby centrum. Men at indsatsen skal ske via en opdatering af bydelsbeskrivelserne, er meget vagt formuleret. Der er intet her i planstrategien, som antyder hvordan man vil opnå det attraktive byliv med et varieret udbud af både kultur- og handelsliv. Pt. er der ikke meget kulturliv i de enkelte bydele og handelslivet er primært begrænset til store dagligvaresupermarkeder. De nævnte BID-samarbejder i Lyngby Centrum kunne inspirere til lignende samarbejdsmodeller i bydelene. Både finansieret af kommunen, eller med en model, der inddrager private aktører, hvor udviklingsprojekterne finansieres af et obligatorisk kontingent fra ejendomsejerne og erhvervslejerne evt. kombineret med frivillig arbejdskraft. Et kontingent kunne fx bidrage til vedligeholdelse af et begrænset område, borgerinddragende aktiviteter, bæredygtighedstiltag, husning af netværksgrupper og lign.

Hvis kommunen forpligtede sig til at etablere medborgerhuse i de bydelscentre, hvor muligheden foreligger, ville der hermed være mulighed for at udbygge de kulturelle aktiviteter i aftentimerne og samtidig kunne der etableres lokalafdelinger af dele af borgerservicefunktioner i dagtimerne. Som indsatsområde nævnes: ”For at støtte et attraktivt byliv undersøges muligheden for flere anvendelser fx i form af liberale erhverv i stueetagerne – særligt i lokalcentre.”

Det er positivt, hvis der kommer fokus på mulighed for mere liberalt erhverv, så tomme lejemål undgås. Flere af bydelscentrerne kunne give plads til lægehuse, tandlægeklinikker og speciallæger. Dette ville afhjælpe problemet med nemmere adgang for især ældre, efter at flere buslinjer i kommunen er omlagt og/eller begrænset.

STØRRE UDVIKLINGS- OG OMDANNELSESOMRÅDER”

LTK skriver ”I Kongens Lyngby syd er det tanken at udvikle et mangfoldigt, trygt og bæredygtigt område med en grøn identitet. Derudover skal sammenhængskraften med resten af Kongens Lyngby styrkes.” Kommunen nævner ”Kongens Lyngby syd” uden området er nærmere defineret. Det lyder sympatisk at man ønsker at udvikle et mangfoldigt, trygt og bæredygtigt område med grøn identitet. Men dette ønsker man forhåbentligt for hele kommunen, ligesom sammenhængskraften med det øvrige Kgs. Lyngby skal styrkes. En påstand, der er meget lidt konkret og lidt for letkøbt. En konkretisering efterlyses derfor.

Ambitionen om at skabe nye byrum og god fremkommelighed ved de to nye letbanestationer er ligeledes sympatisk, men ikke konkret. Der henvises til principperne i udviklingsplanen og områdets særegne kvaliteter, uden at disse nævnes. Endnu engang bemærker VoresSorgenfri, at der ikke nævnes ønsker om trafikanalyser for området.

Bygningskultur Foreningen efterspørger en aftegning af letbanens linjeføring. Dette kan VoresSorgenfri tilslutte sig. Desuden er det relevant at kende de enkelte letbanestationers placering, ligesom oplysninger om hvorvidt det bliver muligt at krydse Klampenborgvej ad Lyngby Hovedgade, idet dette bliver afgørende for fremkommeligheden for biltrafikken.

Det fremgår, at LTK fortsat ønsker høj arkitektonisk kvalitet og fokus på det bæredygtige ved udviklingen af både bolig- og erhvervsområdet for DTU og lige nord for. Dette kan VoresSorgenfri tilslutte sig, men imødeser en nærmere beskrivelse af planlægningen for disse udviklingsområder.

Det samme gælder for Tracéet, hvor en mere detaljeret plan mangler. Det er dog vigtigt, at områdets beplantning så vidt muligt fastholdes i lighed med områdets lave byggeri. Også her håber

VoresSorgenfri på en strategi, der giver plads til ”livet mellem husene” og at sammenhængskraften med Lyngby Centrum styrkes.

Med hensyn til Lyngby Hovedgade 4 mener VoresSorgenfri, at det er vigtigt at være meget påpasselig, når udviklingsmulighederne undersøges. Den nuværende bebyggelse fra 1976 fremstår diskret og harmonisk ift. omgivelserne nær Lyngby Sø. En udvikling af området til boligformål bør ske med respekt for den nuværende bebyggelse og især området mod Lyngby Mølle og dets kulturarv. Også her er det vigtigt, at områdets beplantning fastholdes, og vi har en forventning om, at de store træer i området hører under den kommende træstrategi. Endnu engang henleder vi opmærksomheden på de trafikale forhold, da erhvervsbebyggelsen allerede nu medfører meget trafik til og fra matriklen og Lyngby Hovedgade.

ØVRIGE REVISIONSEMNER

Dette punkt giver ikke anledning til mange kommentarer – kun en gentagelse af tidligere forundring over at man gør meget ud af at beskrive parkeringsstrategien uden at nævne et ord om tilkørselsforhold. Det nærmeste planstrategien kommer emnet er under GRØN OMSTILING, hvor der nævnes ”grønne transportvaner for ansatte” og i OMDANNELSESOMRÅDER, hvor emnet perifert nævnes. End ikke under beskrivelsen af, at kommunen ønsker at bevare bydelscentrene, indtænkes muligheden for at begrænse CO2-udledningen, når borgerne får mulighed for lokal handel – enten til fods eller på cykel.

Svar på forhøring, 16. oktober 2023 til 13. november 2023, i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag til Kommuneplantillæg for Virumgård Nord, Kongevejen 91-93

Det er med stor interesse vi har læst forslaget til kommuneplantillægget, ikke mindst da vi med glæde har fulgt udviklingen af Classic Car House og finder, at huset i sin nuværende fremtoning er en pryd for området.
Imidlertid har vi af flere årsager betænkeligheder i forbindelse med udviklingen af det nordlige område både med hensyn til at ophæve reservation til nordgående frakørselsrampe fra Lyngby Omfartsvej, og det der kan udvikle sig til at være et efter vores skøn voldsomt byggeri. Endvidere må det meget nøje overvejes hvilke konsekvenser for biodiversiteten udviklingen af området vil få.

Frakørselsrampe fra Lyngby Omfartsvej
Med hensyn til at nedlægge reservationen til en nordgående frakørselsrampe fra Lyngby Omfartsvej vækker det undren, da reservationen i første omgang må være kommet i stand, fordi Kommunen har forudset en stigning i trafikken i området. Denne stigning har i høj grad materialiseret sig, da vi i Sorgenfri generelt og specifikt på Hummeltoftevej, Grønnevej og Skovbrynet igennem de seneste år er blevet langt mere plaget af køkørsel i forbindelse med morgen- og aftentrafikken. De seneste trafiktællinger fra efteråret 2021, foretaget på Grønnevej i nordgående retning viser, at over 3000 biler passerer området på en hverdag Det må derfor være en forudsætning for det videre arbejde med området, at der foretages præcise trafikmålinger, som kan afdække det reelle omfang af trafikken – ikke strakt ud over hele døgnet, men præcist i morgen- og aftentimerne. Samtidig efterspørges visualiseringer af eventuel øget trafikmængde. Som udgangspunkt er vi derfor imod ophævelse af arealreservationen med mindre der ligger faktuelle trafikdata til grund for aflysning af rampen.

Byggeri af hotel
Med hensyn til at opføre et hotel på grunden har vi ligeledes betænkelighed. Det er muligt, at byggeriet vil skærme mod vejstøj i området øst for byggeriet. Men hvad vil konsekvenserne være for Astilbehaven, som i mange år har været støjplaget og nu glæder sig over hastighedsbegrænsningen til 70 km samt en ny vejbelægning? I tilfælde af bebyggelse på grunden, må der derfor laves præcise beregninger for, om støjen vil reflekteres over mod Astilbehaven. Endvidere vil det visuelle udtryk af et 25 m højt byggeri ændre området radikalt og stå i stærk kontrast til områdets eksisterende bebyggelse.

Betydningen for biodiversitet
Vi har med interesse fulgt tilblivelsen af handleplanen for biodiversitet, et ”Vildere Lyngby-Taarbæk 2030”. Heraf fremgår det klart, at kommunen forfølger ambitiøse mål for at blive en endnu grønnere kommune. Det falder dårligt i tråd med muligheden for at bygge et 25 m højt hoteltårn på grunden, endvidere vil det være nødvendigt med en befæstning af området, som vil vanskeliggøre afvanding og svække biodiversiteten.
Handleplanen ønsker at sikre en fornuftig balance mellem det grønne og byudvikling. I dag henligger Kongevejen 91-96 ikke som et grønt, attraktivt område, men det kunne udlægges som et område med træer, vandopsamling, bynatur og muligheder for parkering for Frilandsmuseet og Classic Car House, som begge er institutioner, der tiltrækker mange besøgende.
Ved at udlægge arealet til et grønt område, kan der ved samme lejlighed etableres spredningskorridorer, som muliggør sammenhænge og forbindelser for områdets biodiversitet. Det kunne blive et synligt og konkret tiltag for at understøtte den fælles biodiversitetsindsats, som så mange af kommunens beboere efterspørger og dermed bidrage til inspiration og læring om biodiversitet.
Med respekt for etablering af bynatur kunne eksempler på udnyttelse af dele af arealet være

• en trafikskole med veje, trafiklys, fodgængerovergange og skolelokale til fælles brug for LTK’s skoler

• etablering af masser af mistbænke til brug for skolerne i uddannelsesmæssig sammenhæng (fra frø til føde).

• en indhegnet agilitybane for kæledyrklubbers brug.

• et rekreativt område med fokus på det aktive liv som fx parcours, skating, petanque, udendørs gymnastik samt øer til restitution/omklædning eller bare overdækket til bygevejr.
eller
• en række ungdomsværksteder med fokus på nogle af de håndværksmæssige og praktiske fag, som samfundet efterspørger: tømrer/snedker, motorlære/teknik, bageri-/madværksted, elteknisk-/elektronik værksted.

(13. april 2023)

Høringssvar fra VoresSorgenfri til Lyngby-Taarbæk Kommunes ARKITEKTURPOLITIK

Bestyrelsen i borgerforeningen VoresSorgenfri glæder sig over det gennemarbejdede og visionære oplæg til en Arkitekturpolitik, som Lyngby-Taarbæk Kommune har udarbejdet. Overskrifterne ”Bygninger og byrum”, ”Bæredygtighed” og ”Kulturarv” afspejler mulighederne for det levede liv i det bebyggede rum.

Målet om, at nybyggeri og byrum skal være en gave til fremtidige generationer og give mere til omgivelserne, end de tager, er nok et af de vigtigste mål for arkitekturpolitikken. Det betyder, at Lyngby-Taarbæk Kommune vil vægte borgernes interesser højere end investorernes økonomiske interesser. Det skal økonomisk kunne svare sig at bygge i Lyngby-Taarbæk, men det må aldrig blive på bekostning af de miljøer og mennesker, der findes i området. Dvs. at ingen for økonomisk vindings skyld må ødelægge eksisterende kulturarv og velfungerende bymiljøer.

Kulturarven får ligeledes en fornem plads i Arkitekturpolitikken. Lyngby-Taarbæk Kommune har en perlerække af kulturmiljøer. Det drejer sig om ældre historiske miljøer, men også nyere kulturmiljøer, fx fra efterkrigstiden, som fremstår som tidstypiske, velfungerende boligområder, der understøtter et miljø, som benyttes af borgerne. Det er vigtigt, at det oprindelige idégrundlag bag disse byggerier ikke går tabt, men at de får lov til at fastholde den oprindelige arkitekturs karakteristika.

Det betyder, at bydelscentre bør beholde den oprindelige vision for størrelsesforhold, byrum og beplantninger, så det sociale liv får mulighed for at udfolde sig indenfor kulturmiljøets rammer. En nødvendighed er dog, at Lyngby-Taarbæk kommune inden for indeværende valgperiode udpeger og efterfølgende registrerer alle eksisterende kulturmiljøer og anerkender de faktorer, som er bevaringsværdige og så svære at genskabe i nybyggerier. Dernæst følger udarbejdelsen af bevarende lokalplaner, hvor de mest truede kulturmiljøer har første prioritet.

Et godt eksempel på et sådan område er Sorgenfrivang, hvor Sorgenfrivang II som et tidstypisk eksempel på montagebyggeri nu fremtræder som et smukt, nyrenoveret boligområde. Sorgenfrivang I’s lave, murede parkbyggeri står for tur til at blive renoveret. Sorgenfri Torv er en del af det oprindelige Sorgenfrivang og bør som sådan inddrages i renoveringsbestræbelserne. Sorgenfri Torv er netop et eksempel på et planlagt miljø med størrelsesforhold, der ikke lader sig intimidere af Sorgenfrivang II’s gigantiske højder, men netop lader disse fremstå som solitære monumenter. En fortætning af byggeriet ville give området et præg af ghetto, og dermed ødelægge byrum, beplantninger og de fine arkitektoniske detaljer, som bør bevares.
Til sammenligning tæller Hummeltofteparken, hvor lokalplanerne lovede et attraktivt miljø på pladsen foran Lidl med træer og cyklende børn. Hummeltofteparken står i dag som et lærestykke i betydningen af retvisende visualiseringer i forbindelse med lokalplanforslag, og det er derfor en stor lettelse at dette punkt er inkluderet i kommunens arkitekturpolitik.

Arkitektur og bæredygtighed
Der er i dag et udbredt ønske om bæredygtighed som en nødvendighed for at skabe værdier, der rækker ind i fremtiden, hvorfor kommunens arkitekturpolitik afspejler FN’s verdensmål. Bæredygtighed spænder over mange faktorer, men indbefatter
• bevarelse, renovering og istandsættelse af bygninger og miljøer i stedet for at rive ned og bygge nyt, ikke mindst ud fra klima- og ressourcehensyn
• nænsomhed overfor eksisterende miljøer, når vi vælger at genbruge i stedet for at bruge nyt
• at skabe fællesskaber og insistere på demokratiske spilleregler, når økonomiske interesser eliminerer lokalmiljøer til fordel for sig selv

Opsummering
Som ovenfor nævnt er Lyngby-Taarbæk Kommunes udkast til et arkitekturmiljø af vital betydning for fremtidens byggerier i området. Det er derfor VoresSorgenfris håb, at de gode takter kan føres ud i livet og på nogle områder blive forstærket. ”Bygninger og byrum”, ”Bæredygtighed” og ”Kulturarv” er de bærende søjler i arkitekturpolitikken og disse i kombination med et styrket demokratisk element vil være af stor betydning for fremtidens Lyngby-Taarbæk.

Valgmøde i Virumhallen om Byudvikling med omtanke og i social balance

I forbindelse med valg til kommunalbestyrelsen i 2021 var VoresSorgenfri medarrangør til et valgmøde i Virumhallen. Mødet drejede sig om byudviklingen i kommunen med 4 temaer som omdrejningspunkt. Temaerne var:
• arkitekturpolitik
• boligpolitik
• byudvikling og
• borgermedindflydelse i byplanlægningen

Mødet var en rigtig stor succes. Salen var fyldt op, og alle partier på nær Veganerpartiet havde meldt deres deltagelse. Kyndigt modereret af DGO’s chefredaktør Lars Schmidt blev kandidaterne fra de enkelte partier udspurgt om holdninger og indstilling til hvert enkelt tema.

Mødet var tilrettelagt af de almene boligorganisationer, flere grundejerforeninger, Bygningskulturforeningen og borgerforeningen Vores Sorgenfri, og det bekræftede en generel politisk tilslutning til ønsket om mere tilbageholdenhed med nyt byggeri, større inddragelse af eksperter og ikke mindst et skift fra lovpligtige borgerhøringer i retning af reel inddragelse af borgerne i de enkelte projekter.

DGO havde en grundig artikel om valgmødet, som du kan læse hér:
https://www.sn.dk/lyngby-taarbaek-kommune/vaelgermoede-i-virum-der-blev-sagt-byggestop/

Som medarrangør kan vi være ganske tilfredse ikke blot med det store fremmøde, men også selve afviklingen af mødet. Byudvikling har klart en plads i borgernes/vælgernes bevidsthed, og netop dét forhold synes at være delt med mange andre kommuner landet over.

Med den enstemmige vilje til eftertænksomhed og tilbageholdenhed, som samtlige partier i panelet gav udtryk for, kan vi med rette forvente en bedre udvikling i årene fremover, og væsentlig mere lydhørhed overfor borgernes indvendinger og kommentarer.